Født og opvokset i Thisted. 

Gift med Louise Schack Elholm, som også er medlem af Folketinget for Venstre. 

Sammen har vi børnene Sofie og Daniel. 

Vi har også et firbenet familiemedlem nemlig vores dejlige hund, Maggie. 

Jeg er uddannet økonom og går op i at pengene passer.

Danmarks skaldyrshovedstad er på Mors 

Jeg var med til at sikre, at Dansk Skaldyrscenter kom på finansloven og  finansieringen til østersklækkeri på Mors.  

Thumbnail

For et frit og bæredygtigt danmark

Jeg kæmper for et endnu stærkere Thy og Mors

Da jeg i 2005 fik thy- og morsingboernes mandat til Folketinget for første gang har jeg arbejdet hårdt for at gennemføre en lang række af lokale, konkrete resultater. Det har jeg gjort lige siden - og det vil jeg gerne fortsætte med.  


Sundhed kender ingen adresse

Jeg er liberal, fordi jeg mener, at alle skal have lige muligheder. Derfor er det også helt afgørende for mig, at vi laver om på strukturen i vores sundhedsvæsen. Hvorfor skal en nordjyde vente 2,5 uge længere på behandling end en midtjyde? 

Et trygt og nært sundhedsvæsen er rygraden i det danske velfærdssamfund. Det skal det blive ved med - og derfor skal Thisted Akutsygehus også bevare sin akutfunktion. 


Jeg kæmper for at Bevare de frie skoler 

Jeg er inderligt imod Socialdemokratiets forslag om at sænke tilskuddet til de frie skoler. Det har nemlig afgørende betydning for små lokalsamfund, hvor skolen typisk er samlingspunktet i byen som for eksempel i Bjergby. 


Udvidelsen af hanstholm havn er i gang

Jeg kæmper for et Danmark i bedre balance. Derfor var det også helt afgørende for mig, at Hanstholm Havn blev sikret statslig medfinansiering til oprensningen. 


østers på finansloven

I 2017 blev jeg beskyldt for at bedrive sognerådspolitik, fordi jeg skaffede 30 mio. kr. til Østersklækkeriet i Nykøbing. Den beskyldning er jeg faktisk stolt af. 

For klækkeriet er nu kommet på finansloven. Den viden som er udvundet her, er helt unik - og den skal helt selvfølgeligt skabe vækst og arbejdspladser i lokalområdet.  


højere realkreditbelåning blev en succes

I begyndelsen af kampagnen kom beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen fordi Thisted. Vi fik en snak om lidt af hvert blandt andet sommerhussalget, som er streget markant, siden vi hævede belåningsgraden den 1. maj 2017.


kviklånsmarkedet skal reguleres med gennemsigtighed og oplysning

Korte forbrugslån er bedre kendt som kviklån. Ofte bliver kviklån forbundet med stor gæld, uoverskuelige renter og Luksusfælden. Vi ser også, at private låner penge ud til andre private igennem Facebook-grupper - det, mener jeg, er farligt. Defor vil jeg gerne have mere gennemsigtighed på markedet, så forbrugeren får mulighed for at træffe sin beslutning på et ordentligt grundlag.


Vækst og velfærd kommer ikke af sig selv

Jeg kæmper for et samfund, hvor alle danskere har lige muligheder. Hvor ingens fremtid afhænger af tykkelsen på tegnebogen. Derfor mener jeg ikke, vi skal lave besnærende skatteregler - investeringerne rykker jo bare til udlandet, og det gavner da slet ingen. 


Farvel og tak 

I denne uge har Højesteret sagt det sidste farvel til to kriminelle udlændinge. Jeg er glad for, at vores stramninger i lovgivningen virker efter hensigten. I Danmark overholder man loven, ellers bor man her ikke. 


Vi sætter rekord på rekord

Siden Venstre satte sig for bordenden i 2015 er dansk økonomi tordnet frem. Derfor ser vi lige nu et historik lavt antal personer på offentlig forsørgelse. Vi har holdt vores valgløfte, og derfor kan vi godt tillade os at sige, at det går godt i Danmark!  


Tillidsdanmark er udfordret 

Jeg vil ikke være vidne til flere helt obskure sager, hvor pengene fosser ud af statskassen eller bliver vasket hvide i en danske banker. Svindel udfordrer det danske tillidssamfund - og det skal stoppes.


Der mangler (stadig) svar

I VLAK-regeringen fremlægger vi jævnligt ambitiøse udspil, men Socialdemokratiet mangler finansiering på flere forslag. Under Folketingets åbningsdebat 2018 spurgte jeg Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen om, hvordan hun ville finansiere mange af de mål og visioner, man kan læse i deres 2025-plan. Jeg mangler stadig et klart svar.