“Tak for jeres indsats for Danmark. I gør os stolte. I gør Danmark ære!”

Jeg havde i dag den store ære at holde tale hos Gardehusarregimentet ved kontingentparade for Enhanced Forward Presence hold 1, som været udsendt seks måneder til Estland.

Du kan læse min tale her:

Kære pårørende, kære soldater - kære alle

Velkommen hjem.

Og tak for muligheden for at komme og tale for jer i dag. Det har jeg set frem til. Som medlem af Folketingets Forsvarsudvalg er det mig en ære at være her i dag.

Jeg er glad for, at udtrykke min egen og mine kollegaers store taknemmelighed for jeres indsats for Danmark. Og for NATO som en del af vores fælles forsvarsalliances indsats for at sikre vores sikkerhed, frihed, tryghed og bevidstheden om frie landes selvstændighed og integritet.

Jeg husker som en stor knægt afslutningen af den kolde krig. Hvordan håbet for en mere fredelig verden lå glimtende i horisonten. Historien var indtil da fyldt med konflikter, trusler og usikkerhed.

Jeg har brugt noget af sommeren på at læse den engelske militærhistoriker Antony Beevors bog om 2. verdenskrig. Og i dag er det naturligt at fokusere på de baltiske lande. De baltiske lande blev hårdt ramt af krigens rædsler. Hvor landene blev besat flere gange. Hvor krigens rædsler over for civilbefolkningen var ekstreme. Tyranners modbydelige regimer kastede verden ud rædsler. Øst- og Centraleuropæiske landes skæbne i mange år frem blev håndteret uden, at befolkningerne og landene blev inddraget.
For de baltiske lande betød 2. verdenskrig, at landene blev indlemmet i Sovjetunionen. Selvstændigheden fra 1918 var væk. Landene og borgernes frihed forsvandt.

Ufrihed og undertrykkelse har over tid heldigvis dårlige odds. Trangen til selvbestemmelse og frihed står stærkere end undertrykkelse og ufrihed.

De baltiske lande genvandt deres frihed og selvstændighed tilbage i 1991. Danmark genoptog de diplomatiske forbindelser med landene som det 2. land i verden – kun Island kom før os – til stor ærgrelse for min partikollega daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen.

I 2004 blev landene en del af EU og NATO. Så skulle landenes frihed jo ligge fast. Men så god er verden desværre ikke.

Desværre er horisonten i dag ikke kun fuld af optimisme og en naiv tro på positiv sameksistens mellem lande.
Nye konflikter opstår, tidligere konflikter får ny næring. Gammeldags protektionisme får medvind flere steder i verden. Nogle lande tror på, at hvis man sætter sig selv først på bekostning af andre, så styrker man sig selv. Handelskrige genopstår med stigende styrke. Med efterlades med indtrykket af, at tiltroen til samarbejde og samhandel rasler ned.


Men vi har brug for hinanden. Samarbejde og samhandel gør verden friere, rigere og mere tryg. Det europæiske samarbejde opstod jo blandt andet på ønsket om, at hvis varerne frit passerede landegrænser – så ville soldaterne ikke gøre det.

Optimismen – eller naiviteten – er blevet afløst af realisme.

Situationen i Ukraine, på Krim og helt op til NATO’s grænser, viser, at vi ikke kan tage fred og frihed for givet. Rusland har de senere år ageret aggressivt. Og truslen mod NATO’s grænser er ikke bare et tænkt scenarie. Det kræver handling.

Derfor beslutningen fra NATO topmødet i 2016 om en fremskudt tilstedeværelse i de baltiske lande og Polen.

En opgave, som vi i Danmark naturligvis skulle være en del af. Og som I har varetaget på fornemmeste vis. For NATO’s musketéred står ikke til diskussionen. Det viser den fremskudte tilstædeværelse - eFP-indsatsen.
Når Rusland viser tænder, så står vi sammen. Vi viser det i handling – og ikke bare i ord. Solidariteten mellem NATO-landene er kernen i vores sikkerhed.Det er første gang, at Danmark er på en længerevarende landmilitær opgaveløsning i et NATO-land. Det er i sig selv noget helt særligt.



Truslerne er også flersidige. Ikke kun klassiske militære trusler, men også cyberspionage er blevet meget konkrete. Men også på det område styrker vi vore kapaciteter. Indsatsen mod cybertruslen styrkes generelt markant i øjeblikket. For det er ganske enkelt helt nødvendigt og er et centralt del af vores forsvar for Danmark. Jeg ved, at I har skulle tage mange forholdsregler, når det gælder cybersikkerhed. Vi kan ikke bare gøre, som vi plejer. Jeg oplever det selv, når vi i forskellige sammenhænge rejser til udlandet som Folketingsmedlemmer. Så kan vi ikke bare agerer som vi plejer, når det gælder IT og kommunikation. Så stepper vi op på sikkerheden. For andre vil gerne kigge med.

Men når vi besøger andre lande, så er det uanset, hvilke af vore allierede, vi taler med, så er der stor ros til de danske styrker, som har været udsendte. Der står stor respekt internationalt om de danske styrkers kompetencer og indsats.
I bærer Dannebrog med ære. Og I gør Dannebrog og Danmark ære.

På sommerens NATO-topmøde var der stor fokus på 2 pct. målsætningen. Med forsvarsforliget øger vi de kommende år de danske forsvarsudgifter med 20 pct. Men som statsministeren også gjorde klart på NATO-topmødet, så handler det ikke kun om tal:

”Jeg har sagt til den amerikanske præsident, at jeg umuligt kan tage hjem og og se de pårørende, der har mistet sønner og døtre i Afghanistan, i øjnene, hvis det hele bliver en konkurrence om, hvem der bruger flest penge, og ikke tager højde for, hvordan de bliver brugt,« sagde statsministeren ifølge Berlingske.

For I er med til at bevise, at et land af beskeden størrelse ikke kun kan løse beskedne opgaver. I og jeres kollegaer har igennem en lang årrække bevist, at danske soldater løser og har løst vigtige opgaver. Og til stor anerkendelse fra vore allierede og alliancepartnere. Der står respekt om jer – og jeres indsats.

Tak for jeres indsats for Danmark. I gør os stolte. I gør Danmark ære!

Til jer pårørende: Tak for lån af jeres kære. Det er et afsavn, når ens ægtefælle, forældre eller barn er væk hjemmefra i lang tid. Det er vigtigt, at I som pårørende også ved, at vi bredt i Folketinget står bag jeres familier.

Kære soldater. I er kommet hjem til den varmeste sommer i mands minde. Jeg er dog sikker på, at det varmeste I kommer til at opleve den kommende tid er hjertevarmen fra jeres kære. Det fortjener I. Nyd den!

TAK for jeres indsats– og velkommen hjem

Jeg er ekstrem stor tilhænger af, at vi danskere aktivt tager stilling til, om vi vil være organdonorer eller ej. Faktisk lavede jeg i min tid som VU-formand en kampagne for at få folk til at tage stilling.

Men at gøre alle danskere til tvangsdonorer, det er jeg grundlæggende imod. Vores krop er vores egne. Jeg påskønner de mange danskere, der er organdonor. Det er jeg også selv. Men at tvinge folk til, det er jeg imod.

Vi skal have flere til aktivt at tage stilling. Løsningen er ikke tvang. Men oplysning - også når formålet er nobelt. Og særligt i denne situation skal vi have respekt for individets valg. Og ikke lade staten påtvinge nogen en handling uden aktiv stillingtagen!

https://politiken.dk/indland/art6660168/Vi-skal-respektere-forbehold-for-organdonation

Virksomhedsbesøg og tørkeinspektion på landbrug i Thy

I strålende solskin besøgte jeg i dag Lotte og Morten Bonnerup i Skovsted. Den manglende nedbør sætter sit præg på afgrøderne. Situationen blev drøftet sammen med bl.a. formand for LandboThy Leif Gravesen.

Der er behov for at situationen tages dybt alvorlig. Der er meldt nogle initiativer ud for at afhjælpes tørken. Men der er brug for mere. Jeg fik gode forslag med til det videre arbejde. For situationen er ganske alvorlig! Handling er påkrævet.

Jeg fik også bidraget lidt til arbejdet i landbruget med en tur i mejetærskeren hos Leif efterfølgende😉

Derudover var også i løbet af dagen forbi Det Danske Madhus, Worms Smede- og Maskinværksted og Thy Erhvervsforum.

Gode input til arbejdet på Christiansborg, som nu går igang igen efter en varm - og alt for tør - sommer

Min mandag gik helt i fisk...

... men det var med vilje. For sammen med Fiskeriministeren Eva Kjer Hansen besøgte jeg Hanstholm.

Først Scanfish, hvor vi så produktionen og efterfølgende en drøftelse af bl. a. vigtigheden af, at der landes mange fisk i Hanstholm.

Så gik turen til Hanstholm Fiskeriforening, hvor en lang række aktuelle udfordringer for dansk fiskeri blev drøftet. Ministeren kunne blandt andet rette en misforståelse i den bekendtgørelse, der pt. er i høring til fiskernes beroligelse.

Vi fik også en god status på den aktuelle havneudvidelse. Og til slut holdt ministeren træffetid, hvor der var rigtig flot fremmøde.

Kanotur i Louise Schack Elholm’s barndomsområde!

Tre kanoer begav sig succesfuldt afsted fra Næsby Bro til Fuglebjerg Bro. Uden kæntringer! Men sammen med gode venner, glade og fornøjede børn.

Super oplevelse - 14 km med god frokost undervejs. Nu lidt halvtrætte unger, som dog (med rette) er stolte af deres præstation