Tak for opbakningen

Så er tre hæsblæsende ugers valgkamp nået til vejs ende. Danmark har fået en ny regering, og vi i Venstre har fået en ny rolle som opposition.

Til Venstres valgfest sagde Lars Løkke Rasmussen ”vælgerne har talt – Venstre er Danmarks største parti”. Det kan vi være meget stolte over. Venstre er ikke alene det største parti, vi er også gået frem med et mandat. Det er jeg glad og stolt over, og jeg glæder mig til at give regeringen kamp til stregen som del af en årvågen opposition. 

På egne vegne er jeg også meget glad og stolt, da jeg ved dette valg fik 10.065 personlige stemmer. Jeg vil arbejde hårdt for at omsætte vælgernes tillid til liberale resultater for Nordjylland på Christiansborg. Tusind tak for opbakningen!

2 svar til “Tak for opbakningen”

  1. Jens Hakon
    23. september 2011 at 17:20 #

    Betyder xxxx stemmer 10065 stemmer???

  2. Øjvind Engedal
    23. september 2011 at 22:28 #

    Hej – stort tillykke med det fine resultat. Så vil Helle Thorning jo “redde” Danmark!!!!!
    Behøver man at genopfinde de dybe tallerkner???????????????

    Øjvind

Skriv en kommentar