Rødt forbudsland: S og SF’s mange forbud

Hvem har ansvaret for dit liv? Hvis du spørger S og SF så er svaret ikke “dig selv”. Partierne ønsker at forbyde alt fra chokoladecigaretter til solarium til unge.

Listen over forbud er lang:

1. Forbud mod købesex: S og SF vil efter svensk forbillede gøre det strafbart for kunden at gå til prostituerede  og håber, at en lovændring kan stoppe udnyttelsen af kvinder samt handel med kvinder.

2. Forbud mod al indendørs rygning: SF vil forbyde rygning på små værtshuse og enkeltmandskontorer.

3. Forbud mod alkoholreklamer.

4. Unge skal have forbud mod at gå i solarium.

5. Forbud mod legetøj i madvarer: S mener, at legetøjet lokker børn til at købe fastfood.

6. Forbud mod tilsætningsstoffer i cigaretter.

7. Forbud mod sliktobak som tyggegummicigaretter og lakridspiber.

8. Forbud mod rabatkuponer: SF vil opretholde forbuddet, selv om EU har påbudt regeringen af ophæve det.

9. Forbud mod tv-reklamer for slik, fastfood og sodavand: S mener, at reklamerne fremmer en usund levevis.

10. Forbud mod byggeri i områder, der ligger i risikozonen for hyppige oversvømmelser.

11. Forbud mod udnyttelse af områderne omkring Nordpolen: SF vil indføre et midlertidigt forbud , så længe der er strid om, hvor den præcise grænse går.

12. Forbud mod tv-lotteri: SF opfatter det som uetisk.

13. Forbud mod, at pædagoger og sygeplejersker går med parfume på arbejdet: SF vil beskytte børn mod allergi. Kravet om et forbud er siden blevet slækket til, at hver institution skal indføre sine egne regler.

14. Forbud mod minkavl.

15. Forbud mod hurtige sms-lån.

16. Forbud mod kildevand på kommunale arbejdspladser: SF i Københavns Kommune mener, det er sundere at drikke vand fra hanen.

17. Forbud mod kastration af grise uden bedøvelse.

18. Forbud mod handel med virksomheder i andre lande, der benytter sig af børnearbejde: SF vil problemet med børnearbejde til livs og forestiller sig, at et forbud kan være et godt værn.

19. Forbud mod bandeafdelinger i fængsler.

20. Forbud mod vandpiber: SF mener, rygning på vandpibe er dybt usympatisk og bør forbydes.

21. Forbud mod au pairpiger: SF mener, at ordningen bliver misbrugt og vil have den afskaffet.

22. Forbud mod Cheminovas salg af sprøjtemidler: SF vil forbyde virksomheden at sælge produktet metyl parathion uden for EU.

23. Forbud mod at børn under 12 år cykler uden hjelm: SF vil sammen med De Radikale indføre bødestraf, hvis forbuddet overtrædes.

24. Forbud mod bankernes SDO-lån: SF mener, disse lån er for risikable.

25. Forbud mod meningsmålinger på valgdagen: S mener, at offentliggørelsen af målinger og exit-poll samme dag, folk skal stemme, kan påvirke valgets udfald.

Listen har udgangspunkt i artiklen “Forbudsdanmark” i BT 10.4.2011.

Hvem skal have ansvaret i dit liv? Jeg synes ikke, S og SF gennem forbud skal tage ansvaret for mit.

Der er grænser for politik. Politikerne kan ikke love et risikofrit liv, men vi kan sikre et frit liv med retten til egne valg.

 

2 svar til “Rødt forbudsland: S og SF’s mange forbud”

  1. Martin
    6. september 2011 at 23:34 #

    De får intet ud af at forbyde vandpibe. Vandpibe café’er skal være tilladte og steder hvor man kan ryge, og ik kun på de 40 kvadratmeter, men hvor man synes, så er det op til ejerne, om man vil miste kunder el. om man kan leve med de kunder der kommer (evt. kommer der flere)
    Kampagner holder heller ik en meter, men man kan guide folk, såsom at sige at 40 smøger/3 hoveder om dagen er al for farligt, men ikke at sige at ryge kan dræber dig, for det ved vi alle godt kan være tilfældet. Lad os nyde det vi vil nyde, om det så er 40 smøger e. 3 hoveder.
    Så endelig en politiker der har fattet danskernes mening og vaner.
    Er selv ikke ryger, for betegner ikke vandpibe som en ryger, når man ikke kan have den med i lommen ligesom en cigaret pakke, men folk bestemmer selv hvad de vil.
    Hvordan kan vandpibe være dybt usympatisk, det giver slet ingen mening.
    Nej de skal da på ingen måde lave forbud, og slet ik have ansvaret for mit, dit og andres liv… Vi ved hvad der er farligt, og kan vælge fra hvis vi vil. De skulle heller guide os, i stedet for at lave forbud, og bruge millioner på kampagner der alligevel ik virker !

Trackbacks

  1. mink - 7. september 2011

    [...] selvom ordføreren på området har sagt noget lodret modsat og minkavl har optrådt blandt andet her og her i lang tid. På grund af forvirringen lykkedes det aldrig at få et klart svar fra [...]

Skriv en kommentar