Endnu engang foretager regeringen en kovending. Skatteminister Thor Möger Pedersen skriver i sin kronik i Berlingske den 18.1, at regeringen vil sænke skatten på lønindkomster, og at det er: ”et mål for regeringens skattereform, at det i højere grad end i dag skal kunne betale sig at tage et arbejde”. Det er nye toner fra regeringens side, der ellers udelukkende har taget initiativer, der gjorde det mindre attraktivt at være på arbejdsmarkedet.
De nye udmeldinger er positive set med Venstres øjne, men regeringen er startet med at gå to skridt i den forkerte retning. Først indførte de stigende skatter og afgifter på 5 mia. kr., og så afskaffede de kontanthjælpsloftet, starthjælpen og 450 timers reglen – alle tiltag, som gør det mindre attraktivt at arbejde og yde en ekstra indsats.
At skattelettelserne skal gå til dem, der har en lønindkomst, er vi i Venstre helt enige i. Vi mener netop, at det skal kunne betale sig at yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet frem for at stå uden for. Desværre beskriver Thor Möger Pedersen i sin kronik ikke hvordan og med hvilke instrumenter, regeringen vil sænke skatten, og dagens finanslovsdebat i folketingssalen har vist, at det er meget svært at få et klart svar på netop de spørgsmål. Derfor kan man jo frygte, at regeringen sænker skatten på arbejdet, men finansierer gildet med en omflytning af skattebyrden med højere afgifter – afgifter som vil ramme den almindelige borger.
Imens det er umuligt at få at vide, hvordan regeringen har tænkt sig at finansiere en sænkning af skatten på arbejde, så går det strakt bedre med at lufte usande påstande om den tidligere VK-regering. Således kan man i skatteministerens kronik forstå, at det er de borgerliges politik, der er skyld i det ikke kan betale sig at arbejde:
”FOR I DAG – efter ti års borgerligt styre – så ved vi, at det for en del mennesker stadig er sådan, at det ikke kan betale sig at arbejde. De borgerliges kombination af at gøre dem på kanten af arbejdsmarkedet fattigere samtidig med, at de gav ufinansierede skattelettelser – det virkede ikke.”, skriver Thor Möger Pedersen.
Her må jeg desværre skuffe skatteministeren med sandheden. Alle påstande om, at den tidligere VK-regering og Dansk Folkeparti gav ufinansierede skattelettelser til de allermest velstående i Danmark, er en direkte løgn. Sandheden er, at de tidligere skattereformer var fuldt finansierede, og alle bidrog de til, at det bedre kunne betale sig at være på arbejdsmarkedet frem for at stå udenfor.
Hvis vi fx kigger på nedsættelserne af skatten på arbejde i 2004 og 2007, hvem fik så gavn af disse skattelettelser? Det var i høj grad mellem- og lavindkomsterne, som fik gavn af disse.
Den tidligere regering indførte i 2004 et beskæftigelsesfradrag samt en forhøjelse af grænsen for, hvornår man skal betale mellemskat.
En ændring som betød, at der var et loft på 5.313 kr., som den maksimale skattelettelse kunne udgøre for alle indkomstgrupper. Grænsen blev nået ved en indkomst på 254.000 kr., og selvom man tjente mere, så udløste det ingen større skattelettelse.
Lavere Skat på Arbejde II fra 2007 indeholdte et højere beskæftigelsesbidrag, højere mellemskattegrænse samt en forhøjelse af den skattefrie bundgrænse. En person med en månedsløn på 30.400 kr. kunne maksimalt får en skattelettelse på 5.546 kr. Tjente man mere end det, så fik man stadig maksimalt 5.546 kr. i skattelettelser på indkomsten.
Det holder derfor ikke, når Thor Möger Pedersens udtaler, at det tidligere regering foretog ufinansierede skattelettelser, og gjorde det mindre attraktivt at gå på arbejde.
Jeg ser dog frem til forhandlingerne af den nye skattereform. Thor Möger Pedersens udmelding om at det skal kunne betale sig at arbejde, er positive toner fra en SF-minister. Det afgørende er imidlertid, at der er tale om reelle skattelettelser – ikke skattelettelser, som bliver finansieret af nye afgifter for den enkelte borger!
